Morgengamedrive & Hjemrejse 31.12.2010/2.1.2011

Egentlig var der ikke planlagt nogen tur i dag, men vi var nogen stykker som syntes vi lige skulle have et sidste look på den afrikanske bush, så vi fik arrangeret en særlig gamedrive denne morgen. Vi blev vækket kl. 04.00 og af sted gik det i en åben jeep kl. 04.30.

Luften var hed og meget lun. Temperaturen omkring de 30. Vi kørte før solen stod op i håb om at se noget spændende. Vi standsede på en åben plads og holdt stille. Der var kun lyde fra naturen og solen der stod op. Det var bare så smukt, så smukt.

I dag har vi set stenbuk, bushbuk, en flok giraffer og rigtig mange impalaer. Det var først efter 2½ times kørsel vi fik dagens store scoop. Meget friske spor fra et næsehorn. Vi fulgte dem og pludselig stod den midt på vejen, kun 20 meter fra os. Det var så vildt.

Men det blev vildere, for pludselig tager den kurs direkte mod os og standser først da den er 3 meter foran jeepen. Så er det lige man mærker pulsen stige og hjertet banke. Det så ud som om den overvejede om den skulle fortsætte lige forbi os, men den valgte at gå ind mellem buskene og gå forbi os et stykke inde. Pludselig ser vi et andet næsehorn på modsatte side af vejen. Den virker sur og stanger med hornet mod en træstamme. Pruster og sparker i jorden…..pludselig sætter den i fart og stormer ned af vejen, væk fra os. Helt utroligt, hvor hurtigt sådan en klods kan løbe på sine fede ben. Vi fik nogle kanon gode optagelser.

Vi ankommer i Campen 3½ time senere i godt humør. Vores tidlige morgen tur var et hit.

Stemningen ved morgenbordet var trykkende. Det var sidste dag. Kufferten skulle pakkes og en lang rejse mod Danmark ventede.

Min øjenbetændelse var forsvundet og venstre hånd havde normal størrelse igen efter bistikket.

Dagens sidste dyr blev spottet om formiddagen. En kæmpe han-elefant gik og åd græs. Det var første gang vi så en elefant i vores eget reservat. Så det var stort. Den gik på modsatte side af floden. Aberne drillede den og den langede ud efter dem med snablen.

Sidste Sol og svømmetur blev nydt lige før frokosten kl. 13.30, og kl. 14.50 var det afgang fra Balule River Camp. Kørslen til Phalaborwa Lufthavn tog en time. Phalaborwa Lufthavn er total afrikansk indrettet. Faktisk lidt overdrevet. Det er den mest specielle lufthavn jeg nogen sinde har set.

Kl. 17.45 gik vi om bord i flyet fuldstændig efter planen. Flyet rullede et par meter, hvorefter piloten meddelte, at vi alligevel ikke kunne flyve pga et punkteret dæk. Jeg troede det var en nytårs joke, men vi måtte alle ud. Grundet nytårsaften var der ikke meget personale. En tekniker blev fløjet fra Johannesborg til Phalaborwa med reservedele. I mellemtiden fik vi lov til at købe mad og drikke i lufthavnens cafe for sølle 30 ran. Vi kom først af sted 20.20 og nåede derfor ikke flyet fra Johannesborg til München.

Vi blev i Johannesborg indlogeret på det lækre Hotel "Southern Sun". Der var ingen muligheder for at komme til Europa. Vi blev transporteret i bus fra lufthavnen og ankom 5 min efter til hotellet kl. 21.45 godt trætte og i nedtrykt stemning. Vi havde alle glædet os til en nytårsaften oppe over skyerne. Nu vidste vi ikke, hvornår vi kunne komme hjem.

Men hotellet var lækkert. Fire stjerner og alt var bare helt tip top. Værelserne var lækre og vi startede med at kaste os ind under bruseren og svine alle håndklæderne til. Der var familietræf i baren kl. 23.55 for at ønske godt nytår afrikansk tid. En time senere skålede vi på dansk for Danmark og sang ”Det er et yndigt land”. Vi var de eneste gæster i baren.

Næste morgen var der samling i restauranten til morgenmad kl. 09.00. Vi blev alle overrasket over den store flotte buffet. Jeg har aldrig set noget lignende. Det var så indbydende, så perfekt og stort. Der var fuld service og alt var bare i orden.

Vi fik flybilletter til Frankfurt med afgang lørdag kl. 20.20. Dagen på hotellet skulle derfor bruges. Salina, Annette og jeg sprang efter morgenmaden ned i fitnessrummet og sluttede af i den udendørs pool med en iskold dukkert. Kl. 13.30 var der frokost i restauranten. Endnu en overdådig buffet med afrikanske specialiteter. Total perfekt. Total overdådigt. Total total total mega oplevelse. Helt suveræn betjening. Alt var på South Afrika Airlines regning. Vi var ude af værelserne kl. 15.30 og blev kørt til lufthavnen af hotelles bus. Stemningen og humøret var højt, nu kunne der da ikke komme flere forhindringer.

Vi fik shoppet i lufthavnen og nød et par drinks. Pludselig var der bording og af sted gik det mod Frankfurt. Vi landede planmæssigt kl. 06.00 søndag 2. januar 2011. Havde blot 1½ time i Frankfurt (her fik vi dagens motion. Det er jo en mega lufthavn og gaten til København lå i modsatte ende). Blot 1 time og 10 min senere satte vi efter 17 dages spændende eventyr atter fødderne på dansk jord.

Det har været en fantastisk ferie med oplevelser helt ud over det sædvanlige. Som familie har vi også vist, at vi sagtens kan holde en lang ferie sammen uden gnidninger. Trods en meget besværlig ud- og hjemrejse, som blev betydelig længere en forventet, så har humøret været helt ok.

Nu sidder jeg her med en tom fornemmelse i maven og er utrolig træt. Jeg har mødt så mange dejlige mennesker, set et land og en kultur der er så forskellig fra Danmark, oplevet den vilde bush, smagt på rigtig mange specialiteter fra det afrikanske køkken og set et sammenhold som aldrig før i vores familie. Alle indtryk skal fordøjes. En del af mit hjerte vil altid tilhøre Sydafrika.

Bushwalk i Balule Nature Reserve 30.12.2010

I dag er det sidste udflugt på denne 17 dages rejse til Sydafrika. Vi startede dagen tideligt med en bushwalk. Men det var ikke alle 11 der havde lyst til at deltage. Dagen i dag er varmere end sidst vi var på bushwalk, og for nogen var det en meget hård og udfordrende tur. To stykker blev hjemme ved poolen, to nappede en gamedrive, en havde hedeslag og blev hjemme på værelset og resten mødte Mark med spænding og dobbelt så mange vandflasker som sidst.

En bushwalk varer 3-4 timer. På denne tur fulgte vi friske løvespor. Det var spor fra en hun med sine to unger. Løver strinter for at afmærke deres territorium og på et tidspunkt var duften så stærk, at vores guide tog geværet af skulderen og bad os om at være ekstra stille. Vi fik aldrig løvemor med unger at se, men der var ingen tvivl, de var lige i nærheden.

Vi fik flere lektioner om naturens medicinskab og da Mark kunne se jeg havde betændelse i øjet, havde han straks det perfekte lægemiddel. Inder barken fra et særligt træ blev skrabet ud og proppet ned i en tom vandflaske. Barken skulle ligge i blød i vand tre timer, herefter sies og så kunne jeg skylle øjet i det. Jeg tog velfornøjet medicinen med tilbage til Campen, men havde ikke mod på at skylle øjet i væsken. Nu havde jeg jo også øjensalven. Lidt kylling må man godt være.

Efter walken blev jeg stukket af en bi, da jeg skulle rense og tømme mine sko fra sand. I løbet af to minutter var min hånd helt opsvulmet. Normal reagerer jeg ikke på bistik. For en sikkerheds skyld forhørte jeg mig hos en af vores rangers. Det første han spurte om var: ”Var det en edderkop der bed dig?....for de er farlige”. Der var panik i hans øjne. Men det var blot en bi. En stor én. Og sådan er det med insekterne her, de er dobbelt dobbelt så store som dem vi har i Danmark.

Resten af dagen havde vi ”fri” og nød driverlivet ved poolen.

Dagen sluttede af med en tre retters menu i Bomaen. Det var jo vores sidste aften. Da vi drak kaffen hørte vi pludselig sang i det fjerne ledsaget af trut fra kudu horn. Sangen kom nærmere og nærmere. Ind i Bomaen kom pludselig en stribe af de ansatte. Den næste halve time var der sang, dans og underholdning fra de ansatte. En slags afskeds ceremoni. Det var bare så godt.

Vi sad længe oppe og nød den afrikanske sommeraften.

Kæmpe Baobab/Vandfald/Kroodillefarm/The Coach House 29.12.2010

I går aftes var jeg så uheldig at få et lille insekt i øjet. Det lykkedes mig ikke at få det ud, selv om jeg havde forsøgt alverden. Her til morgen var øjet rødt, stort og hævet. Jeg kunne godt mærke at der sad et eller andet, så jeg forsøgte at skylle øjet under bruseren. Det hjalp, men der var gået betændelse i. Desværre havde Campen ikke noget salve i førstehjælpskassen.

I dag var der heldagsudflugt med fire store oplevelser og derfor var der afgang kl. 08.30. Første stop var ved Afrikas største og ældste baobabtræ, som er mere end 2000 år gammelt. Træet er hult, så for de slanke kunne man kante sig ind i træets midte. Der var også mulighed for at klatre til tops.

Inden næste seværdighed kørte vores rangers til nærmeste township, Tzaneen, for at finde et apotek, hvor vi kunne få øjensalve. Her oplevede vi et mylder af mennesker, gadesælger overalt, et stort leben og masser af nysgerrige blikke. Vi var eneste hvide. Faktisk en ret ubehagelig følelse. Som om vi ikke var velkomne. I Sydafrika bor mange hvide fra den Hollandske kolonitid. De taler afrikaanes eller boersprog (fordi det oprindeligt blev talt af boerne) som er et vestgermansk sprog, udviklet fra det hollandske, der blev talt af bønder i 1600-tallets Holland. Sproget tales af 16 mio. Afrikaans er modersmålet for ca. 60% af de kaukasiske og ca. 90% af de negroide, hvilket i alt er ca. 6 mio. mennesker hovedsageligt i de to vestlige Kapprovinser i Sydafrika og de to sydlige provinser i Namibia. Afrikaans er et af Sydafrikas officielle sprog. Den mørke afrikaner kan ikke lide den hvide afrikaner og med god grund. Vi kunne tydeligt mærke de hvides had til de sorte på offentlige steder. Det var ikke særlig rart og vi var bange for at de troede vi var ”Hollænder”. De hvide blander sig ikke med de sorte. Vi mærkede det selv meget tæt på, især ved spisetider. Vores rangers arrangerede og serverede altid vores frokost på turene, men trak sig tilbage for at sidde alene. De spiste resterne når vi var færdige. De kunne vi ikke rigtig acceptere, så vi bad dem om at spise sammen med os og ved samme bord. Det blev de rigtig glade for og vi havde det rigtig sjovt. Vi kom ret tæt på vores rangers. Talte om kulturforskelle, ægteskaber, vaner og forhold mellem hvid og sort.

Efter apotekerturen kørte vi videre til Debengeni vandfaldet, som var smukt beliggende dybt inde i et skovområde. Der var opsat et utal af borde, bænke og store udendørs grill. Stedet var afrikanernes fortrukne udflugtstur med madkurven. Rundt omkring var opsat mindeplader af unge, omkommet ved leg i vandfaldet. Stenene var med store runde flader, der var meget glatte af alger. Man måtte godt bade der, men det var på eget ansvar. Der var stor kraft på vandet og vi kunne se at det var sjovt at glide med strømmen på de store sten, men også rigtig farligt.

Herefter var vi på besøg på en krokodillefarm. Vi så hvordan æggene blev udruget i rugekasser. Krokodillefarmen havde over 5000 små krokodiller udelukkende til brug til sko, bælter og tasker. De store korkodiller som man avler på blev også brugt til fremvisning og show. Vi fik lov til at fodre dem og det gik vildt for sig. Der var kamp om maden.

Dagen sluttede af med en frokost på det 5-stjernede The Coach House, der ligger flot med en imponerende udsigt over Drakensbjergene og den frodige Tzaneen-region.

På hjemturen gennem vores bush reservat (de sidste 13 km fra hovedvejen og til Campen) ser vi en ung afrikansk kvinde komme gående med paraply. Det var stegende varmt. Området er forbudt at gå i, og især alene da man kan møde de vilde dyr. Vores bil er proppet og der er ikke flere sæder, men alligevel beder jeg vores ranger om at stoppe, så vi kan give hende et lift. Han spurgte undrende; ”mener du virkelig det, vil det være helt ok”? Normalt vil en flok hvide ikke samle en sort op. Man blander sig nødigt med de sorte, de er jo tjenestefolk. Men nu er vi jo ikke Hollænder fra den gamle kolonitid, så vi var alle enige om, at hun skulle have et lift. Endnu engang var jeg rystet over den markante opdeling af sorte og hvide.

Besøg i Shangaan Tribal Village 28.12.2010

Vi vågnede atter til en meget smuk og solrig dag med en morgentemperatur på 30 grader. Der var morgenmad kl. 07.30 og afgang fra Campen kl. 08.00.

I dag gik turen til en township på grænsen til Kruger National Park ved navn Lulekani. Vi startede i en Camp midt i byen der hed Basambilu, hvor vi blev samlet op af en guide ved navn Ben. Ben var utrolig frisk, meget humoristisk, fuld af energi og virkelig god til at fortælle.

Efter at Ben havde fortalt om byens historie, var første stop i den lokale børnehave Leka Gape. Men børnehaven var mere end blot en børnehave. En form for hjælpeorganisation. Den husede også voldsramte kvinder, kvinder i misbrug og forældreløse børn. Vi fik ikke hilst på alle 32 børn, da de var på ”sommerferie”. Dog var der to kvinder og 3 børn der ikke kunne placeres i plejefamilier, så dem fik vi hilst på. Forholdene var yderst fattige. Vi så køkkenet, værelserne, bad- og toiletter, legepladsen og lederens kontor.

Værelserne er delt i en pige og en drenge fløj. Når drengene bliver 14 år anser man dem for mænd, og så bliver de bedt om at forlade Leka Gape. Pigerne kan blive der altid. De fleste børn er forældreløse, børn der er opvokset med en voldlig forældre, en forældre i misbrug eller er et barn der har været udsat for incest eller voldtægt. Det var et meget bevægende besøg med mange triste historier. Vi havde gaver med til børnene i form af skriveblyanter med viskelæder, blyantspidser, hårelastikker og bolde. Vi donerede også en del penge så børnene kunne få skoleuniformer, farveblyanter, papir m.m.

Herfra gik turen videre i åben jeeps rundt i byen for at få et indtryk af, hvad der menes med rig og fattig. Vi så, hvordan de riges huse så ud kontra de fattige. Vi så et traditionelt afrikansk hus bygget af mudder og strå og mødte familien der boede der. Der er store sociale kontraster i de huse som de fattige og de rige bor i.

Der er stadig de traditionelle runde hytter, men efter Mandela skænkede Mandela-huse til alle, er der mere prestige i at bo i et Mandela hus fremfor den traditionelle hytte. Og det på trods af at de runde hytter er med stråtag og meget mere kølige. Mandela husene er med blik tag og mega varme.

Vi så begge huse indvendigt. Familien her havde 4 drenge, men kun et par badesandaler. En af drengene brugte den højre sandal og en anden den venstre. De var glade, fuld af sjov og poserede gerne foran kameraet.

En afrikansk mand kan have flere koner. En afrikansk kvinde kan også have flere ægtemænd. Men for en afrikaner gælder det om at have så stor familie som muligt. En stor familie betyder tryghed, sammenhold, venskab og et stærkt team. Da en kvinde kun kan føde et barn om året vil familien vokse meget langsomt, derfor er det meget praktisk at en mand har flere koner, så vokser familien meget hurtigere. Pigerne giftes bort som 14 årige og det er faderen der bestemmer, hvem hun skal giftes med. For det meste tjener mændene mere end kvinderne og er den der er lederen i familien. Sker det at en kvinde pludselig tjener mere end sin mand, er det hende som skal være lederen i familien. I de familier, hvor kvinden tjener mest, går ægteskabet som regel i opløsning. En kvinde gifter sig ikke under sin stand eller bliver i et ægteskab hvor hun tjener mest. Mange flere ægteskaber opløses, da det er kvinderne der uddanner sig. De påvirkes af det de ser på tv og internettet og vil gerne være som i den vestlige verden. Mændene er for det meste dovne. Tit så vi kvinderne arbejde hårdt med hakke og skovl i haven, alt imens manden sad på en stol i skyggen. Det er også kvinderne der har jobs som betjent, parkeringsvagt, vejarbejder m.m

Vi besøgte også byens heksedoktor, som stadig er en magtfuld personlighed i Shangaan-kulturen. Hun boede i et stort hus, havde bil og tjente mange penge. Derfor var hun også ugift. Selv vores rangers besøger hende for at blive helbredt. Jeg opfattede hende ikke som en doktor, som vi kender fra sygehusene, men mere som en psykolog.

Hun havde alverdens hjemmebrygget ”medicin” i gamle plastflasker og der lugtede fælt i hendes hytte. Selve konsultationsstedet var en af de traditionelle runde hytter. Vi hørte om, hvordan hun var blevet udvalgt til heksedoktor.

Vi kørte forbi en kirkegård og stoppede ved den fattigste del af byen. Vi stod ud af jeepen for at strække benene og straks kom børnene ilende til for at se på os. De tikkede ikke. Der var ca 100 børn og der opstod hurtigt en god stemning med smil og sjov. Vi besluttede os for at købe lidt godt til dem ved den nærmeste lokale bod. Indehaveren af boden fik udsolgt og vi fik en flok smilende og vinkende børn at se, da vi forlod bydelen. Vi sluttede af i Basambilu boma, hvor vi smagte på forskellige afrikanske specialiteter og blev underholdt af Sydafrikas meste kendte band Basambilu. Det var virkelig en fantastisk oplevelse med sang, dans og show.

Turen var en helt fantastisk mulighed for at opleve det traditionelle Afrika, der langsomt er ved at blive indhentet af den moderne livsstil. Salina var meget påvirket af oplevelsen med byen og børnene.
Hun syntes det havde været den mest fantastiske dag i Sydafrika.

Dagen nåede en top temperatur på 37 grader.

Vi nåede lige hjem til en afsvalende dukkert i pølen.

Olifants River Cruse 27.12.2010

Dejligt at sove længe i dag. Mange var rigtig trætte efter turen i går. Der var først brunch på terrassen kl. 09.00. Den bestod af små pandekager med sirup, hjemmebagte boller, 6 forskellige oste, 3 forskellige marmelader, 3 forskellige juicer, mælk, 3 forskellige slags cornflakes, røræg, bacon, små pølser, ristet kartofler i tern, en stor skål blandet frugt, yoghurt, en lille kage med marmelade og flødeskum, kaffe og te.

Vandet i floden er endelig sunket de to meter den var steget efter regnen i sidste uge og strømmen er normal, så nu er det ikke længere farligt at sejle på den. Derfor gik turen i dag til Olifants River.

For at komme ud til Olifants River, hvor vi skulle stige på tømmerflåden, kørte vi gennem et kobber mineområde i Phalaborwa. Vi tog derfor ophold fra et udsigtspunkt, så vi kunne se hele mineområdet. Minen blev bygget i 1965 og er det største hul skabt af mennesker. Den er stadig aktiv. Den er 2 km i diameter og 1,5 km dyb. Et meget fascinerende syn. Minen er arbejdsplads for 2.500 ansatte. Et job i minen er eftertragtet, da lønnen er god. Man kan tjene op til 15.000 kr pr måned, og det er mange penge for en afrikaner. Det dårligste job med den laveste løn, er som plantageplukker. Her er lønnen 1.500 kr pr måned.

Vi sejlede på en specialbygget tømmerflåde i to etager. Herfra oplevede vi bushens dyreliv fra vandsiden. At stå på 1. sal gav en pragtfuld udsigt over floden, så vi kunne studere dyrelivet på bredden. Vi så flodheste, krokodiller, rigtig mange forskellige fugle, vandbøfler, vandbukke, zebraer og aber. Floden har flere sluser, således at vandet kan kontrolleres. Vi sejlede helt tæt på en af sluserne og kunne tydelig se ned på et meget lavere liggende område på modsatte side. Faldet var ca. 20 – 30 m.

Om bord på flåden sørgede vores rangers for en let frokost. De serverede friskbagte boller, små kylling stykker vendt i en sød marinade og iskold hvidvin. På alle vores udflugter medbringer vores rangers altid en kæmpe køleboks, som er fyldt op med kildevand, øl og sodavand.

Efter 3 timers sejlads var turen slut og det var tid til at vende hjem til Campen. På vejen gennem mineområdet mødte vi en enlig han elefant. Han gik midt ude på vejen. Den var bestemt ikke glad, viftede med ørene og gik ret slingrende/usikkert. Vi stoppede og ventede på at den skulle trække ud til en af siderne. Måtte bakke lidt og endelig kunne vi trille forsigtigt forbi. Det virkede helt komisk at den gik rundt der, men dyrene er over alt. Selv på de store veje er der advarselsskilte med billeder af både flodheste og elefanter. Dem har vi selvfølgelig taget billeder af.

Dagen i dag har været meget varm med grader op til 35, næsten helt blå himmel og uden ret meget vind.

Vi var først hjemme i Campen kl. 20.00, hvor kokken stod klar med et dejligt måltid mad i Bomaen. En skøn salat, bøffer af oksefilet stegt på grill, stuvet spinat og kartoffelbåde bagt i ovn. Til dessert fik vi mocca is.

Heldagssafari i Kruger National Park, søndag 26.12.10

I dag er det høj helligdag i Sydafrika og samtidigt starten på Sydafrikanernes sommerferie. Derfor bliver vi vækket 03.45 og 04.30 er det afgang i lukkede biler til endnu en heldagssafaritur til Kruger National Park. Vi kører til Phalaborwa gaten (der er 9 gates til parken). Da vi ankommer til gaten er der en lang kø. Mange Sydafrikaner har jo fri, så der er dømt udflugt med familien. Efter 20 min kom vi ind i parken og hoppede over i åbne safarijeeps.

I mellemtiden er solen stået op et eller andet sted over skyerne. Dagen er mørk og overskyet med en temperatur som en dansk sommer på 25 grader. Egentlig dejlig behageligt. Vi har fået meget sol, så det er dejligt at huden får en fridag fra den stærke sol. Salina er meget lys og trods rå mængder af solcreme, solhat og t-shirt under poolbadningen, så har det alligevel taget hårdt på hendes hud, især i ansigtet.

I modsætning til vores sidste Kruger tur, så vi ikke så mange forskellige dyr denne gang. Af nye dyr så vi to hyæner. Et dyr der er ondskaben selv, rigtig grim og parkens farligste. Meget større end jeg havde forstillet mig. Den angriber alt, selv en løve. Vi så også land- og sumpskildpadder, en krokodille på meget tæt hold og rock dassies (den ligner et hamster, bare 4 gange større).

Turens dramatik udspillede sig i slutningen, hvor vi mødte en meget aggressiv han elefant. Han stod midt på vejen og blafrede vildt med både ørene og snablen. Vi kørte langsomt mod den, men måtte pludselig bakke og vende om, da den kom direkte mod os i hurtig fart. Ungerne skreg og der opstod lidt panik på vejen, da flere biler var kommet til. Ved et hæld gik den ud i græsset, begyndte aggressivt og meget voldsomt at hive en stor busk op. Det gav os alle tid til at trække os langt væk. Elefanten forsvandt herefter ind mellem buske og træer. Vi listede forsigtigt forbi, dramaet var vel overstået.

Vi var retur i Campen kl. 19.00. Godt trætte efter at have siddet i åbne jeeps i 9 timer. Man bliver godt forblæst og selv om solen gemmer sig højt oppe over skyerne, så får man alligevel sol. Det var dejligt med et varmt bad, hvor støvet fra vejene blev vasket ud af håret.

Middagen blev serveret kl. 19.30 uden under den åbne himmel i Bomaen. Aftenen var behagelig lun med en smuk stjernehimmel. Middagen bestod af varm græskarsuppe, grillet spareribs (ungerne jublede), halve stegte kartofler, frisk salat og blandet blancheret grønt. Under middagen fløj ildfluer over os. Det har jeg altid ønsket at opleve i virkeligheden. Det var virkelig et smukt syn. Der blev også helt stille omkring bordet.

Gamedrive i Balule Nature Reserve, lørdag 25.12.10

I morges kl. 04.30 vågnede jeg ved at det var ualmindeligt varmt i vores værelse. Jeg noterede mig at airconditionen ikke kørte, og var overbevist om at det var Robin der havde slukket for den for at få nattero. Men uanset hvor meget jeg trykkede på fjernbetjeningen, så gik den ikke i gang. Lyset virkede heller ikke, så det måtte være strømafbrydelse. Derefter var det lidt vanskeligt at falde i søvn igen. Vi blev vækket kl. 06.00, fik lidt brød og så var det ellers af sted i jeep på gamedrive. Igen en meget smuk morgen, hvor vi fik set giraffer, zebraer, stenbuk, impalaer og waterbuk. Vi var retur i campen kl. 09.30 til brunch.

I dag har der været feststemning i køkkenet. Afrikanerne fejrer jul og det gik ikke stille af. Med sang, smil og dans i køkkenet blev vores brunch tilberedt. Det var så morsomt og helt utroligt, hvordan de kan synge to stemmet alt imens tallerkner, stegepander og kaffekander blev kastet rundt. Tjenestepigerne havde taget rødstribet nederdele på og røde nissehuer. Alle var friske på at synge og underholde.

Under brunchen ser vi pludselig et par store gribbe komme flyvende. Men to bliver til tre, fire og 26. Alle flyver i samme retning ind i Kruger Park. Det betyder kun én ting. Et større dyr er nedlagt og straks kommer gribbene flyvende. Et spændende senarie udvikler sig og vi kan følge med på sidelinjen. Min bror er total fanatisk med fugle og har studeret mange fuglearter siden han var 15, så han kan bidrage med rigtig mange oplysninger og kan ud fra det vi ser i luften fortælle, hvad der sker i Kruger Park i dette øjeblik omkring byttet. Det har sin egne adfærd.

Dagen har været hot og vi fik atter temperaturer op til de 35 grader. Eftermiddagen var henlagt til afslapning ved poolen. Kl. 16.00 var det meningen at vi skulle på en aften gamedrive, men ved 15.00 tiden blev det overskyet og det blæste kraftigt op. Pludselig slår vejret total om og det begyndte at småregne. Vi mødes dog som planlagt ved de to jeeps klar til en udfordrende aften drive.

Vi kommer af sted, men når ikke ret langt før vi må vende om. Det tordner, lyner og regnen tager endnu mere til i styrke. Der er bare åbnet for sluserne. Det er for farligt at tage af sted. Men det slår os ikke ud. Der indkaldes til familietræf på terrassen hos mine forældre, hvor vi hygger, drikker kaffe og sludre alt imens uvejret betragtes. Vi ser mange smukke lyn. Og strømmen, den gik og kom med jævne mellemrum.

Aften slutter af med middag indendørs (for første gang) og kl. 21.00 går vi hvert til sit. I morgen skal vi meget meget tidligt op.