Bushwalk i Balule Nature Reserve 30.12.2010

I dag er det sidste udflugt på denne 17 dages rejse til Sydafrika. Vi startede dagen tideligt med en bushwalk. Men det var ikke alle 11 der havde lyst til at deltage. Dagen i dag er varmere end sidst vi var på bushwalk, og for nogen var det en meget hård og udfordrende tur. To stykker blev hjemme ved poolen, to nappede en gamedrive, en havde hedeslag og blev hjemme på værelset og resten mødte Mark med spænding og dobbelt så mange vandflasker som sidst.

En bushwalk varer 3-4 timer. På denne tur fulgte vi friske løvespor. Det var spor fra en hun med sine to unger. Løver strinter for at afmærke deres territorium og på et tidspunkt var duften så stærk, at vores guide tog geværet af skulderen og bad os om at være ekstra stille. Vi fik aldrig løvemor med unger at se, men der var ingen tvivl, de var lige i nærheden.

Vi fik flere lektioner om naturens medicinskab og da Mark kunne se jeg havde betændelse i øjet, havde han straks det perfekte lægemiddel. Inder barken fra et særligt træ blev skrabet ud og proppet ned i en tom vandflaske. Barken skulle ligge i blød i vand tre timer, herefter sies og så kunne jeg skylle øjet i det. Jeg tog velfornøjet medicinen med tilbage til Campen, men havde ikke mod på at skylle øjet i væsken. Nu havde jeg jo også øjensalven. Lidt kylling må man godt være.

Efter walken blev jeg stukket af en bi, da jeg skulle rense og tømme mine sko fra sand. I løbet af to minutter var min hånd helt opsvulmet. Normal reagerer jeg ikke på bistik. For en sikkerheds skyld forhørte jeg mig hos en af vores rangers. Det første han spurte om var: ”Var det en edderkop der bed dig?....for de er farlige”. Der var panik i hans øjne. Men det var blot en bi. En stor én. Og sådan er det med insekterne her, de er dobbelt dobbelt så store som dem vi har i Danmark.

Resten af dagen havde vi ”fri” og nød driverlivet ved poolen.

Dagen sluttede af med en tre retters menu i Bomaen. Det var jo vores sidste aften. Da vi drak kaffen hørte vi pludselig sang i det fjerne ledsaget af trut fra kudu horn. Sangen kom nærmere og nærmere. Ind i Bomaen kom pludselig en stribe af de ansatte. Den næste halve time var der sang, dans og underholdning fra de ansatte. En slags afskeds ceremoni. Det var bare så godt.

Vi sad længe oppe og nød den afrikanske sommeraften.

Kæmpe Baobab/Vandfald/Kroodillefarm/The Coach House 29.12.2010

I går aftes var jeg så uheldig at få et lille insekt i øjet. Det lykkedes mig ikke at få det ud, selv om jeg havde forsøgt alverden. Her til morgen var øjet rødt, stort og hævet. Jeg kunne godt mærke at der sad et eller andet, så jeg forsøgte at skylle øjet under bruseren. Det hjalp, men der var gået betændelse i. Desværre havde Campen ikke noget salve i førstehjælpskassen.

I dag var der heldagsudflugt med fire store oplevelser og derfor var der afgang kl. 08.30. Første stop var ved Afrikas største og ældste baobabtræ, som er mere end 2000 år gammelt. Træet er hult, så for de slanke kunne man kante sig ind i træets midte. Der var også mulighed for at klatre til tops.

Inden næste seværdighed kørte vores rangers til nærmeste township, Tzaneen, for at finde et apotek, hvor vi kunne få øjensalve. Her oplevede vi et mylder af mennesker, gadesælger overalt, et stort leben og masser af nysgerrige blikke. Vi var eneste hvide. Faktisk en ret ubehagelig følelse. Som om vi ikke var velkomne. I Sydafrika bor mange hvide fra den Hollandske kolonitid. De taler afrikaanes eller boersprog (fordi det oprindeligt blev talt af boerne) som er et vestgermansk sprog, udviklet fra det hollandske, der blev talt af bønder i 1600-tallets Holland. Sproget tales af 16 mio. Afrikaans er modersmålet for ca. 60% af de kaukasiske og ca. 90% af de negroide, hvilket i alt er ca. 6 mio. mennesker hovedsageligt i de to vestlige Kapprovinser i Sydafrika og de to sydlige provinser i Namibia. Afrikaans er et af Sydafrikas officielle sprog. Den mørke afrikaner kan ikke lide den hvide afrikaner og med god grund. Vi kunne tydeligt mærke de hvides had til de sorte på offentlige steder. Det var ikke særlig rart og vi var bange for at de troede vi var ”Hollænder”. De hvide blander sig ikke med de sorte. Vi mærkede det selv meget tæt på, især ved spisetider. Vores rangers arrangerede og serverede altid vores frokost på turene, men trak sig tilbage for at sidde alene. De spiste resterne når vi var færdige. De kunne vi ikke rigtig acceptere, så vi bad dem om at spise sammen med os og ved samme bord. Det blev de rigtig glade for og vi havde det rigtig sjovt. Vi kom ret tæt på vores rangers. Talte om kulturforskelle, ægteskaber, vaner og forhold mellem hvid og sort.

Efter apotekerturen kørte vi videre til Debengeni vandfaldet, som var smukt beliggende dybt inde i et skovområde. Der var opsat et utal af borde, bænke og store udendørs grill. Stedet var afrikanernes fortrukne udflugtstur med madkurven. Rundt omkring var opsat mindeplader af unge, omkommet ved leg i vandfaldet. Stenene var med store runde flader, der var meget glatte af alger. Man måtte godt bade der, men det var på eget ansvar. Der var stor kraft på vandet og vi kunne se at det var sjovt at glide med strømmen på de store sten, men også rigtig farligt.

Herefter var vi på besøg på en krokodillefarm. Vi så hvordan æggene blev udruget i rugekasser. Krokodillefarmen havde over 5000 små krokodiller udelukkende til brug til sko, bælter og tasker. De store korkodiller som man avler på blev også brugt til fremvisning og show. Vi fik lov til at fodre dem og det gik vildt for sig. Der var kamp om maden.

Dagen sluttede af med en frokost på det 5-stjernede The Coach House, der ligger flot med en imponerende udsigt over Drakensbjergene og den frodige Tzaneen-region.

På hjemturen gennem vores bush reservat (de sidste 13 km fra hovedvejen og til Campen) ser vi en ung afrikansk kvinde komme gående med paraply. Det var stegende varmt. Området er forbudt at gå i, og især alene da man kan møde de vilde dyr. Vores bil er proppet og der er ikke flere sæder, men alligevel beder jeg vores ranger om at stoppe, så vi kan give hende et lift. Han spurgte undrende; ”mener du virkelig det, vil det være helt ok”? Normalt vil en flok hvide ikke samle en sort op. Man blander sig nødigt med de sorte, de er jo tjenestefolk. Men nu er vi jo ikke Hollænder fra den gamle kolonitid, så vi var alle enige om, at hun skulle have et lift. Endnu engang var jeg rystet over den markante opdeling af sorte og hvide.

Besøg i Shangaan Tribal Village 28.12.2010

Vi vågnede atter til en meget smuk og solrig dag med en morgentemperatur på 30 grader. Der var morgenmad kl. 07.30 og afgang fra Campen kl. 08.00.

I dag gik turen til en township på grænsen til Kruger National Park ved navn Lulekani. Vi startede i en Camp midt i byen der hed Basambilu, hvor vi blev samlet op af en guide ved navn Ben. Ben var utrolig frisk, meget humoristisk, fuld af energi og virkelig god til at fortælle.

Efter at Ben havde fortalt om byens historie, var første stop i den lokale børnehave Leka Gape. Men børnehaven var mere end blot en børnehave. En form for hjælpeorganisation. Den husede også voldsramte kvinder, kvinder i misbrug og forældreløse børn. Vi fik ikke hilst på alle 32 børn, da de var på ”sommerferie”. Dog var der to kvinder og 3 børn der ikke kunne placeres i plejefamilier, så dem fik vi hilst på. Forholdene var yderst fattige. Vi så køkkenet, værelserne, bad- og toiletter, legepladsen og lederens kontor.

Værelserne er delt i en pige og en drenge fløj. Når drengene bliver 14 år anser man dem for mænd, og så bliver de bedt om at forlade Leka Gape. Pigerne kan blive der altid. De fleste børn er forældreløse, børn der er opvokset med en voldlig forældre, en forældre i misbrug eller er et barn der har været udsat for incest eller voldtægt. Det var et meget bevægende besøg med mange triste historier. Vi havde gaver med til børnene i form af skriveblyanter med viskelæder, blyantspidser, hårelastikker og bolde. Vi donerede også en del penge så børnene kunne få skoleuniformer, farveblyanter, papir m.m.

Herfra gik turen videre i åben jeeps rundt i byen for at få et indtryk af, hvad der menes med rig og fattig. Vi så, hvordan de riges huse så ud kontra de fattige. Vi så et traditionelt afrikansk hus bygget af mudder og strå og mødte familien der boede der. Der er store sociale kontraster i de huse som de fattige og de rige bor i.

Der er stadig de traditionelle runde hytter, men efter Mandela skænkede Mandela-huse til alle, er der mere prestige i at bo i et Mandela hus fremfor den traditionelle hytte. Og det på trods af at de runde hytter er med stråtag og meget mere kølige. Mandela husene er med blik tag og mega varme.

Vi så begge huse indvendigt. Familien her havde 4 drenge, men kun et par badesandaler. En af drengene brugte den højre sandal og en anden den venstre. De var glade, fuld af sjov og poserede gerne foran kameraet.

En afrikansk mand kan have flere koner. En afrikansk kvinde kan også have flere ægtemænd. Men for en afrikaner gælder det om at have så stor familie som muligt. En stor familie betyder tryghed, sammenhold, venskab og et stærkt team. Da en kvinde kun kan føde et barn om året vil familien vokse meget langsomt, derfor er det meget praktisk at en mand har flere koner, så vokser familien meget hurtigere. Pigerne giftes bort som 14 årige og det er faderen der bestemmer, hvem hun skal giftes med. For det meste tjener mændene mere end kvinderne og er den der er lederen i familien. Sker det at en kvinde pludselig tjener mere end sin mand, er det hende som skal være lederen i familien. I de familier, hvor kvinden tjener mest, går ægteskabet som regel i opløsning. En kvinde gifter sig ikke under sin stand eller bliver i et ægteskab hvor hun tjener mest. Mange flere ægteskaber opløses, da det er kvinderne der uddanner sig. De påvirkes af det de ser på tv og internettet og vil gerne være som i den vestlige verden. Mændene er for det meste dovne. Tit så vi kvinderne arbejde hårdt med hakke og skovl i haven, alt imens manden sad på en stol i skyggen. Det er også kvinderne der har jobs som betjent, parkeringsvagt, vejarbejder m.m

Vi besøgte også byens heksedoktor, som stadig er en magtfuld personlighed i Shangaan-kulturen. Hun boede i et stort hus, havde bil og tjente mange penge. Derfor var hun også ugift. Selv vores rangers besøger hende for at blive helbredt. Jeg opfattede hende ikke som en doktor, som vi kender fra sygehusene, men mere som en psykolog.

Hun havde alverdens hjemmebrygget ”medicin” i gamle plastflasker og der lugtede fælt i hendes hytte. Selve konsultationsstedet var en af de traditionelle runde hytter. Vi hørte om, hvordan hun var blevet udvalgt til heksedoktor.

Vi kørte forbi en kirkegård og stoppede ved den fattigste del af byen. Vi stod ud af jeepen for at strække benene og straks kom børnene ilende til for at se på os. De tikkede ikke. Der var ca 100 børn og der opstod hurtigt en god stemning med smil og sjov. Vi besluttede os for at købe lidt godt til dem ved den nærmeste lokale bod. Indehaveren af boden fik udsolgt og vi fik en flok smilende og vinkende børn at se, da vi forlod bydelen. Vi sluttede af i Basambilu boma, hvor vi smagte på forskellige afrikanske specialiteter og blev underholdt af Sydafrikas meste kendte band Basambilu. Det var virkelig en fantastisk oplevelse med sang, dans og show.

Turen var en helt fantastisk mulighed for at opleve det traditionelle Afrika, der langsomt er ved at blive indhentet af den moderne livsstil. Salina var meget påvirket af oplevelsen med byen og børnene.
Hun syntes det havde været den mest fantastiske dag i Sydafrika.

Dagen nåede en top temperatur på 37 grader.

Vi nåede lige hjem til en afsvalende dukkert i pølen.

Olifants River Cruse 27.12.2010

Dejligt at sove længe i dag. Mange var rigtig trætte efter turen i går. Der var først brunch på terrassen kl. 09.00. Den bestod af små pandekager med sirup, hjemmebagte boller, 6 forskellige oste, 3 forskellige marmelader, 3 forskellige juicer, mælk, 3 forskellige slags cornflakes, røræg, bacon, små pølser, ristet kartofler i tern, en stor skål blandet frugt, yoghurt, en lille kage med marmelade og flødeskum, kaffe og te.

Vandet i floden er endelig sunket de to meter den var steget efter regnen i sidste uge og strømmen er normal, så nu er det ikke længere farligt at sejle på den. Derfor gik turen i dag til Olifants River.

For at komme ud til Olifants River, hvor vi skulle stige på tømmerflåden, kørte vi gennem et kobber mineområde i Phalaborwa. Vi tog derfor ophold fra et udsigtspunkt, så vi kunne se hele mineområdet. Minen blev bygget i 1965 og er det største hul skabt af mennesker. Den er stadig aktiv. Den er 2 km i diameter og 1,5 km dyb. Et meget fascinerende syn. Minen er arbejdsplads for 2.500 ansatte. Et job i minen er eftertragtet, da lønnen er god. Man kan tjene op til 15.000 kr pr måned, og det er mange penge for en afrikaner. Det dårligste job med den laveste løn, er som plantageplukker. Her er lønnen 1.500 kr pr måned.

Vi sejlede på en specialbygget tømmerflåde i to etager. Herfra oplevede vi bushens dyreliv fra vandsiden. At stå på 1. sal gav en pragtfuld udsigt over floden, så vi kunne studere dyrelivet på bredden. Vi så flodheste, krokodiller, rigtig mange forskellige fugle, vandbøfler, vandbukke, zebraer og aber. Floden har flere sluser, således at vandet kan kontrolleres. Vi sejlede helt tæt på en af sluserne og kunne tydelig se ned på et meget lavere liggende område på modsatte side. Faldet var ca. 20 – 30 m.

Om bord på flåden sørgede vores rangers for en let frokost. De serverede friskbagte boller, små kylling stykker vendt i en sød marinade og iskold hvidvin. På alle vores udflugter medbringer vores rangers altid en kæmpe køleboks, som er fyldt op med kildevand, øl og sodavand.

Efter 3 timers sejlads var turen slut og det var tid til at vende hjem til Campen. På vejen gennem mineområdet mødte vi en enlig han elefant. Han gik midt ude på vejen. Den var bestemt ikke glad, viftede med ørene og gik ret slingrende/usikkert. Vi stoppede og ventede på at den skulle trække ud til en af siderne. Måtte bakke lidt og endelig kunne vi trille forsigtigt forbi. Det virkede helt komisk at den gik rundt der, men dyrene er over alt. Selv på de store veje er der advarselsskilte med billeder af både flodheste og elefanter. Dem har vi selvfølgelig taget billeder af.

Dagen i dag har været meget varm med grader op til 35, næsten helt blå himmel og uden ret meget vind.

Vi var først hjemme i Campen kl. 20.00, hvor kokken stod klar med et dejligt måltid mad i Bomaen. En skøn salat, bøffer af oksefilet stegt på grill, stuvet spinat og kartoffelbåde bagt i ovn. Til dessert fik vi mocca is.

Heldagssafari i Kruger National Park, søndag 26.12.10

I dag er det høj helligdag i Sydafrika og samtidigt starten på Sydafrikanernes sommerferie. Derfor bliver vi vækket 03.45 og 04.30 er det afgang i lukkede biler til endnu en heldagssafaritur til Kruger National Park. Vi kører til Phalaborwa gaten (der er 9 gates til parken). Da vi ankommer til gaten er der en lang kø. Mange Sydafrikaner har jo fri, så der er dømt udflugt med familien. Efter 20 min kom vi ind i parken og hoppede over i åbne safarijeeps.

I mellemtiden er solen stået op et eller andet sted over skyerne. Dagen er mørk og overskyet med en temperatur som en dansk sommer på 25 grader. Egentlig dejlig behageligt. Vi har fået meget sol, så det er dejligt at huden får en fridag fra den stærke sol. Salina er meget lys og trods rå mængder af solcreme, solhat og t-shirt under poolbadningen, så har det alligevel taget hårdt på hendes hud, især i ansigtet.

I modsætning til vores sidste Kruger tur, så vi ikke så mange forskellige dyr denne gang. Af nye dyr så vi to hyæner. Et dyr der er ondskaben selv, rigtig grim og parkens farligste. Meget større end jeg havde forstillet mig. Den angriber alt, selv en løve. Vi så også land- og sumpskildpadder, en krokodille på meget tæt hold og rock dassies (den ligner et hamster, bare 4 gange større).

Turens dramatik udspillede sig i slutningen, hvor vi mødte en meget aggressiv han elefant. Han stod midt på vejen og blafrede vildt med både ørene og snablen. Vi kørte langsomt mod den, men måtte pludselig bakke og vende om, da den kom direkte mod os i hurtig fart. Ungerne skreg og der opstod lidt panik på vejen, da flere biler var kommet til. Ved et hæld gik den ud i græsset, begyndte aggressivt og meget voldsomt at hive en stor busk op. Det gav os alle tid til at trække os langt væk. Elefanten forsvandt herefter ind mellem buske og træer. Vi listede forsigtigt forbi, dramaet var vel overstået.

Vi var retur i Campen kl. 19.00. Godt trætte efter at have siddet i åbne jeeps i 9 timer. Man bliver godt forblæst og selv om solen gemmer sig højt oppe over skyerne, så får man alligevel sol. Det var dejligt med et varmt bad, hvor støvet fra vejene blev vasket ud af håret.

Middagen blev serveret kl. 19.30 uden under den åbne himmel i Bomaen. Aftenen var behagelig lun med en smuk stjernehimmel. Middagen bestod af varm græskarsuppe, grillet spareribs (ungerne jublede), halve stegte kartofler, frisk salat og blandet blancheret grønt. Under middagen fløj ildfluer over os. Det har jeg altid ønsket at opleve i virkeligheden. Det var virkelig et smukt syn. Der blev også helt stille omkring bordet.

Gamedrive i Balule Nature Reserve, lørdag 25.12.10

I morges kl. 04.30 vågnede jeg ved at det var ualmindeligt varmt i vores værelse. Jeg noterede mig at airconditionen ikke kørte, og var overbevist om at det var Robin der havde slukket for den for at få nattero. Men uanset hvor meget jeg trykkede på fjernbetjeningen, så gik den ikke i gang. Lyset virkede heller ikke, så det måtte være strømafbrydelse. Derefter var det lidt vanskeligt at falde i søvn igen. Vi blev vækket kl. 06.00, fik lidt brød og så var det ellers af sted i jeep på gamedrive. Igen en meget smuk morgen, hvor vi fik set giraffer, zebraer, stenbuk, impalaer og waterbuk. Vi var retur i campen kl. 09.30 til brunch.

I dag har der været feststemning i køkkenet. Afrikanerne fejrer jul og det gik ikke stille af. Med sang, smil og dans i køkkenet blev vores brunch tilberedt. Det var så morsomt og helt utroligt, hvordan de kan synge to stemmet alt imens tallerkner, stegepander og kaffekander blev kastet rundt. Tjenestepigerne havde taget rødstribet nederdele på og røde nissehuer. Alle var friske på at synge og underholde.

Under brunchen ser vi pludselig et par store gribbe komme flyvende. Men to bliver til tre, fire og 26. Alle flyver i samme retning ind i Kruger Park. Det betyder kun én ting. Et større dyr er nedlagt og straks kommer gribbene flyvende. Et spændende senarie udvikler sig og vi kan følge med på sidelinjen. Min bror er total fanatisk med fugle og har studeret mange fuglearter siden han var 15, så han kan bidrage med rigtig mange oplysninger og kan ud fra det vi ser i luften fortælle, hvad der sker i Kruger Park i dette øjeblik omkring byttet. Det har sin egne adfærd.

Dagen har været hot og vi fik atter temperaturer op til de 35 grader. Eftermiddagen var henlagt til afslapning ved poolen. Kl. 16.00 var det meningen at vi skulle på en aften gamedrive, men ved 15.00 tiden blev det overskyet og det blæste kraftigt op. Pludselig slår vejret total om og det begyndte at småregne. Vi mødes dog som planlagt ved de to jeeps klar til en udfordrende aften drive.

Vi kommer af sted, men når ikke ret langt før vi må vende om. Det tordner, lyner og regnen tager endnu mere til i styrke. Der er bare åbnet for sluserne. Det er for farligt at tage af sted. Men det slår os ikke ud. Der indkaldes til familietræf på terrassen hos mine forældre, hvor vi hygger, drikker kaffe og sludre alt imens uvejret betragtes. Vi ser mange smukke lyn. Og strømmen, den gik og kom med jævne mellemrum.

Aften slutter af med middag indendørs (for første gang) og kl. 21.00 går vi hvert til sit. I morgen skal vi meget meget tidligt op.

En afslappende dag i Balule River Camp, fredag 24.12.10

I dag er det juleaften i Danmark. Der er ingen af os der på nogen måde føler det er jul. Ungerne har slæbt en nissehue med og til morgen blev Salina vækket med et ”Glædelig jul”. Vi har valgt ikke at tage julegaver med hjemmefra, men af en eller anden årsag havde der alligevel sneget sig en lille fin gave ned i tasken fra onkel og tante i Næstved. Den fik Salina inden hun hoppede ud af sengen. Hun var total målløs og blev rigtig rigtig glad da hun åbnede pakken og fandt et par flotte perler til sine spinning øreringe. Så hvis I læser dette Aja & Tommy, skulle jeg hilse rigtig mange gange fra Salina og sige tusind millioner gange tak med kys på vej gennem luften.

Alle var samlet til morgenmad kl. 08.00 på terrassen. Allerede her kunne vi mærke at det ville blive en super hot dag. Himlen har været blå hele dagen og ind imellem har en let brise gjort det muligt at overleve under parasollen. Højeste temperatur der er læst i dag er 35 grader i skyggen. Selv vandet i pølen virker ikke køligt, men heldigvis er der en kold bruser man kan kaste sig ind under.

I dag har vi haft besøg af de vilde aber. De har endelig taget mod til sig og hopper nu rundt på vores terrasser. De er meget nysgerrige og håber at finde noget de kan stjæle. Så det gælder om at lukke dørene til værelserne og fjerne tøj og sko der står til luftning på terrassen, ellers stikker de af med det.

Dagens samtale emne har været sneen i Danmark og det helt vandvittige ved, at vi befinder os så langt hjemmefra, hvor der kæmpes i de mange køkkener med at lave den perfekte julemiddag. Vi har stort set været ved pølen hele dagen, kun afbrudt af en 5 km løbetur på løbebåndet efterfulgt af 100 mavebøjninger. Det var svedigt.

Kl. 19.30 var der samling på terrassen til en drinks inden middagen i Bomaen. Julemiddagen bestod af en dejlig kold suppe til forret (den spanske tomatsuppe), hovedretten var grillet andebryst med en dejlig blandet salat fyldt med spændende afrikansk grønt og frugt. Hertil grillet afrikanske kartofler (det er en rød kartoffel som er sød og blød). Til dessert fik vi en meget lækker eksotisk frugtsalat. Jeg er glad for, at Pumba ikke blev slagtet, så vi kunne få flæskesteg. Fed mad i 35 graders varme er ikke lige det man drømmer om. I øvrigt har Pumba og hans slæng 9 unger. De er mega søde.

Godnat kl. 23.00 – vi skal tideligt op i morgen og på gamedrive.

Bushwalk i Balule Nature Reserve, 23.12.2010

I dag var det op kl. 05.00 med afgang kl. 05.30. Her blev vi i åbne jeeps kørt til en nærliggende Camp. I vores Camp har vores rangers ikke våbentilladelse, og derfor låner vi nabo campens ranger. Han skulle også være en af de bedste. Vi møder en meget spændende person, godt hærget, uden ret mange tænder i munden (og så var de helt gule) med gevær over skulderen og iført total safariudstyr – faktisk som taget ud af en film.

Reglerne for at deltage i en bushwalk, er at man skal være over 12 år. Så Mikkel kunne ikke deltage, men for ham var der arrangeret en gamedrive. Når man som os er en gruppe på 10 personer, går man i én lang række med 1 m’s mellemrum. Forrest vores ”film-ranger” og bagerst en hjælpe ranger. Man må ikke tale og man adlyder de forskellige tegn der gives fra den forreste ranger.

Safari på denne måde er en enestående oplevelse, hvor man på tæt hold mærker den intense sydafrikanske natur og kommer helt tæt på dyrene i deres naturlige omgivelser. Man kan både fornemme og lugte dyrene. Vi så rigtig mange spor og lærte rigtig meget om de forskellige planter, bær og træer. Meget af det han lærte os, var hvordan man overlever i bushen, hvis man er faret vild. Hvad man kan spise, hvis man bliver sulten og hvad der er giftigt. Og hvordan man finder hjem ved at se på solen, vindretningen og spotpunkter, så man ikke går i ring. I naturen findes mange lægemidler og vi fandt hurtigt ud af at han ikke havde meget tiltro til læger. Så vi lærte også om, hvordan men helbreder hovedpine, sår og tandpine.

Turen tog 3½ time. Vi havde ½ ltr vand med hver, men det var langt fra nok. Med temperatur på 31 i skyggen blev vores vandflasker hurtigt tomme. Så vi var meget varme, tørstige, sultne og trætte da vi nåede tilbage.

Hjemme i campen stod personalet klar med en lækker brunch til os kl. 10.00 og resten af dagen havde vi ”fri”. Så efter at have fyldt depoterne op, kastede vi os alle på hver sin solvogn ved pølen. Og her blev vi til pølen lukkede kl. 18.00.

Vi har lige hørt, at den er helt gal i Damark/Europa. Der er kommet rigtig meget sne og flere lufthavne er lukket. Der skulle komme 5 gæster mere til campen i morgen, men da de ikke kan lette fra Kastrup og mellemlande på vanligvis i enten Frankfurt eller München, så er deres rejse aflyst.

Gamedrive i Balule Nature Reserve 22.12.2010

Olifans River er stadig for vild, så vores flodtur bliver sikkert først i næste uge. Så i dag nappede vi lige en gamedrive mere i Balule Nature Reserve i håb om at spotte et af de store dyr.

En hurtig skive brød og kaffe fik vi kl. 07.00 og så var det af sted. Vi havde ikke kørt ret længe før et stort næsehorn stod lige midt på vejen. Senere så vi et par Kuduer, en bushbuck og tre southern yellow-billed hornbil (en stor flot fugl med et kraftigt bredt næb i en meget stærk gul farve). På et tidspunkt stoppede vi for at se på dyrespor. Der havde lige været et par impalaer og en gnu forbi. Giraffens spor var en dag gammelt.

Når man kører i jeep skal man holde armene inde og dukke sig for de grene der pludselig suser forbi. På grenene sidder insekter og larver. Det er ikke alle der er lige venlige. På et tidspunkt svipsede en gren forbi og kastede en 8 cm sølvfarvet larve med pjusket hoved ind på ryglænet foran Annette. Hun så ikke larven og kom til at sætte sin hånd oven på den. Hun blev først lidt forskrækket, men syntes så den var blød og flot. Hun spurgte vores ranger, hvad det var for en. Han standsede straks jeepen, sprang ud og fik den hurtigt væk, hvorefter han fortalte at den var ret giftig. Især hvis man holdte den i hånden. Giften sidder på undersiden. Respekt for naturen gælder også de små insekter.

Vi fik frokost tidligere end vi plejede, da en ekstratur var arrangeret. En såkaldt shopping tur. Vi vil jo gerne have lidt minder med hjem. Der er ingen butikker eller by i nærheden, så vi måtte køre en hel time for at komme til den nærmeste lille flække kaldt Hoedspruit. Her fik vi shoppet lidt træting som skåle, fade, bestik, dukker og smykker. Vi nåede lige hjem til en hurtig dukkert i pølen. Efter kl. 18.00 må vi ikke opholde os i pølen eller i fitnessrummet. Det er for tæt på floden og mange dyr kommer frem for at jage.

22. december er den længste dag i Sydafrika. Dagen har været varm med grader op til 30 og vi har fået rigtig meget sol. 15 min i solen og man er solbrændt. Det er rigtig farligt og der skal et tykt lag solcreme på huden.

Igen blev middagen serveret i Bomaen. Himlen var klar med mange stjerner og månen lyste stor rund og hvid. Der var ingen vind, luften var lun og flodens brusen og cikadernes sang underholdte i baggrunden. Som tidligere nævnt får vi rigtig sund og fedtfattig mad, fyldt med grøntsager og frugt. Hver dag noget nyt. Hver dag serveret på en ny måde. Jeg troede at sydafrikanerne spiste det samme som der blev serveret for os. Det gør de ikke. De spiser meget fed mad. Især flødesovs og kød godt med fedt. Det er Campens ejer der kun vil have serveret det sunde og kokken tilbereder derfor de lækreste måltider. De ansatte laver selv deres egen mad her, de vil ikke have noget fra det sunde køkken.

Kl. 22.00 var det godnat, for i morgen skal vi meget tideligt op.

Heldagsudflugt til Drakensbjergene, tirsdag 21.12.2010

Drakensbjergene er et område med dybe kløfter, stejle klippevægge, talrige vandfald og fantastiske udsigtspunkter. De højeste bjerge er omkring 2300meter over havets overflade.

Vi kørte ad den smukke hovedvej gennem forskellige townships, og første stop var et af de mest betagende, udsigten til Three Rondavels, tre kegleformede miniaturebjerge, som har form som traditionelle runde afrikanske hytter. De markerer også starten på den imponerende Blyde River Canyon, som er en af Sydafrikas smukkeste og mest populære destinationer og samtidig verdens tredje største canyons.

Vi fortsatte langs Blyde River Canyon og gjorde holdt ved Bourke’s Luck Potholes. Et fascinerende naturfænomen, hvor floderne Treur og Blyde løber sammen. Gennem årtusinder har vandet formet bjergene i dybe, grydelignende huller.

Efter Potholes ser vi endnu et par smukke høje vandfald i området, inden vi fortsætter til den lille bjergby Graskop. Klokken blev 14.00 og det var tid til frokost, så vi spiste på Harrie’s Pancakes Restaurant.
En stor og meget populærd pandekage Restaurant. Der var godt fyldt op, men heldigvis var der bestilt bord til os.

Efter en dejlig madpandekage og lidt lokal øl var det tid til at gå på opdagelse i de mange butikker. Vi kom forbi en forretning, der handlede med silke. Ude på gaden under forretningens halvtag stod fire ansatte og vævede. Da vi gik ind i forretningen viste det sig også at være fabrikken, hvor man forarbejdede silken. Vi blev mødt med smil og meget venlighed. Hende der ejede forretningen gav sig god tid til at fortælle om hele processen. Det var virkelig spændende. Min søster faldt over en blikdåse fyldt med tørrede laver. Det spiser de som snack og vi blev pænt budt en larve. Jeg havde lige fået en dejlig pandekage, så jeg var helt sikkert ikke sulten, men min søster nappede én.

Herefter var det retur til Campen, hvor vi ankom kl. 17.00. Aftensmaden blev serveret kl. 19.30, så der var rigelig tid til lidt afslapning ved pølen med en drinks.

Middagen blev serveret i Bomaen og bestod af lækker blandet salat, hjemmebagt brød, Kudu i gryde (Kudu er en slags afrikansk hjort – vi så den på vores Gamedrive i Kruger Parken) og små stegte kartofler. Vi får utrolig dejlig mad. Forskelligt hver dag og med rigtig mange spændende grøntsager og frugt som tilbehør. Vores kokke er helt fantastiske. I dag var det kok nr. 2. Han laver ikke sjov med det danske sprog, men kalder til samling og ro ved at fløjte en melodi. Når der er ro siger han altid: "Når I ser mig tænker i mad".Menuen præsenteres, og så slutter han af med at sige; "Smag ikke på maden, bare spis den".

Den savnede kuffert blev her til aften leveret i Campen og min bror var lykkelig. Nu kunne han endelig få rene underbukser på.

Gamedrive i Tshukudu, 20.12.2010

I dag var den oprindelig plan, at vi skulle ud at sejle på Olifants River. Men det har regnet meget kraftigt i bjergene i nat, så vandstanden er steget med to meter. Vandet løber hurtigt og der driver store træstammer af sted i fuld fart. Det kan være ret farligt, hvis store stykker tømmer rammer tømmerflåden, så vi satser på at floden bliver mindre farlig de næste par dage, så vi kan komme ud og se en masse flodheste og krokodiller.

I dag har vi sovet længe – til kl. 07.30. Familien var stort set samlet til morgenbuffeten kl. 08.00, det var kun børnene der lå og snorkede.

På vores værelser står en vasketøjskurv. Hver aften kommer vi tøj i den, og tænk…næste eftermiddag ligger tøjet vasket og pænt foldet på vores seng. De har total styr på, hvor de forskellige tøjstykker bor. Der er ikke kalk i vandet, så vandet er utroligt blødt. Det nyvaskede tøj er også fuldstændigt blødt og så skal der ikke meget shampoo til, før der er skum i store mængder. Vandet kan drikkes og smager helt fint.

Formiddagen blev brugt til afslapning ved poolen, drinks på terrassen, solbadning og en tur på løbebåndet (Robin nappede spinning cyklen). Dagens drama udspillede sig på vores værelse, da Salina opdagede en stor behåret edderkop. Det var godt Robin var i nærheden, han fik hurtig neddæmpet kvindehylene og vippet den ud af døren. Her er rigtig mange kryb, men de behåret kopper må godt finde en anden legeplads. I Danmark har vi små sorte biller, små kopper, små græshopper osv, men her er de dobbelt så store. Det skal man lige vænne sig til.

Sidste nyt om den mistede kuffert, så er den vist strandet i Frankfurt. Vi har hørt at der er rigtig meget sne og at alt flyvning fra Frankfurt er stoppet. Det er min bror der har mistet sin kuffert, så han har købt lidt tøj her i Campen. Godt at de vasker så hurtigt.

Efter frokost var vi atter på gamedrive. Vi besøgte det private vildtreservat Tshukudu, der har ”The Big five”. Tshukudu er specielt kendt for sit arbejde med opdræt af løver og næsehorn. Reservatet bruges ofte i dyrefilm og i reportager i National Geographic.

Vi kørte i store lukkede biler til reservatet. Herefter blev vi fordelt på to åbne jeeps. I det her reservat køres der også offroads, for at komme så tæt på dyrene som muligt. Vi fik set næsehorn, flodheste, løver, jackaler, vandbukke, impalaer og geparder på meget tæt hold (6-10 m). Reservatet har fire geparder som de har taget til sig fra de var babyer, da moderen har forladt dem. Så de går frit omkring og man kan klø dem bag ørene og klappe dem på hovedet.

Vi var først hjemme kl. 20.30 og her ventede et dejligt arrangement i Bomaen. Bomaen er et område i Campen, som er indhegnet med runde træ stolper, for at holde de vilde dyr ude. Der var tændt op i det åbne ildsted, der var fakler og olielamper over alt og et flot langt bord var dækket med afrikansk dug og høje stager. Aftenen var super flot, vindstille med fuldmåne og helt klar himmel. Det var helt fantastisk at sidde der under åben himmel og nyde en super dejlig middag efter en vild gamedrive.

Heldagssafari i Kruger National Park, søndag 19.12.2010

Når vi skal på tur, kommer personalet rundt og vækker os, ved at banke let på døren og sige ”Godmorning”. De stopper ikke før man tænder lys og svarer retur. I dag blev vi vækket før solen stod op….kl. 04.00. Efter en hurtig brødskive og lidt at drikke var det af sted mod Kruger National Park.

Kruger National Park er Sydafrikas største og mest berømte nationalpark. Den er 20.000 km2 (på størrelse med Jylland) og blev grundlagt i 1926 af Paul Kruger. Formålet med parken er at beskytte det afrikanske dyreliv og det må siges at parken har opfyldt det. Det er muligt at se op til 147 forskellige pattedyr, 104 krybdyr, 507 fuglearter og 1771 plantearter, heraf 357 træ- og buskarter.

Efter en 1½ times kørsel i bil med overskyet vejr og lidt regn, når vi den statsejede del af Kruger National Park, netop som solen står op. Vi bliver fordelt på to jeeps med en ranger i hver. Vores rangers er utrolig gode til at spotte dyrene på ufattelig lang afstand. De ved nøjagtigt, hvad de skal observere og kender hvert et vandhul. Vi kører i tre timer før der gøres ophold i en af parkens restcamps, hvor der serveres en lækker brunch med champagne, tilberedt af vores rangers. (Champagne så tideligt på en næsten tom mave skaber virkelig stemning og hallucinationer. Man syntes at se løver i tide og utide).

Efter 45 minutters ophold går turen videre i parken, på jagt efter The Big Five. Det er faktisk ret hårdt at være på safaritur. Man sidder helt spændt med både kikkert og kamera klar. Øjnene er indstillet på ”skarp” og man forsøger at spotte dyrene. Lykkedes det at råbe: ”stop the car”, før vores ranger, så er man virkelig dagens helt. Med mindre, at det man tror er en løve, faktisk bare er en træstub eller en sten.

Vi har set ufattelig mange dyr i dag. Faktisk lykkedes det os at se næsten alle de store dyr fra gruppen The Big Five. Vi mangler kun at se næsehornet, men der er heldigvis mange dage endnu, så mon ikke det lykkedes. Men ellers har vi set afrikanske vildkatte, vilde hunde, en jackal, familien gnu, kuduer, vandbukke, stenbukke, aber, mange forskellige ørne, gribbe og andre Sydafrikanske fugle i de utroligste farver.

Frokosten indtog vi omkring kl. 14.00 i en af parkens restcamps. Det var en åben plads lige ud til et vandhul. Også denne gang var det vores rangers der sørgede for frokosten. Vi fik udleveret iskolde vaskeklude til at lægge om nakken imens frokosten blev indtaget, herefter kunne vi bruge kluden til lige at få frisket ansigtet op og tørret hænder. Meget praktisk.

Vi kører ud af parken lige før solnedgang og ankommer i Balule River Camp omkring kl. 19.00, hvor et herligt aftensmåltid venter os.

Selv om dagen startede med at være overskyet med småregn, så har solen også skinnet. Temperaturen har været på omkring de 30 grader. Vi har alle fået rigtig meget sol og frisk vind af at sidde i jeepen, så huden strammer lidt! Mange af os føler os svimmel af at sidde i en jeep i så mange timer. Faktisk er det ligesom når man hopper i land efter 10 dage på vandet…man syntes det hele ”vipper”. En meget underlig fornemmelse, når kroppen jo står stille.

Balule River Camp/Gamedrive, lørdag 18.12.2010

Balule River Camp er en fantastisk oase i bushen placeret på en klippeskråning lige ned mod Oilfants River, beliggende i Balule Nature Reserve, som er hjemsted for ”The Big Five”.

The Big Five henviser til dyrene løve, leopard, næsehorn, den afrikanske elefant og vandbøffel. Oprindeligt er det et safariudtryk, en vending storvildtjægerne bruger for, hvor vanskeligt dyrene er at nedlægge, og hvor farlige de er, hvis de bliver sårede. Det er de mest farlige dyr man kan møde i Sydafrika.

Balule Nature Reserve blev grundlagt for 10 år siden og er en del af Great Kruger Balule Nature Reserve. I forsøget på at genskabe dyrenes naturlige vandringsmønster, har man nedlagt alle officielle hegn. Der er altså ingen hegn rundt om Campen og dyrene har fri adgang.

Husene vi bor i er i en charmerende afrikansk stil med masser af rustikt træværk og store stråtage. Omkring alle husene er der brede terrasser med en god udsigt over både floden og bushen. Her er 6 dobbeltværelser fordelt på to huse og alle værelser har eget bad, toilet, aircondition, myggenet, sikkerhedsboks og hårtørrer. Der er store tykke håndklæder og forskellige toiletartikler til fri brug. Utroligt men sandt, så er der rent drikkevand i hanerne og Campen har eget vandværk.

Gamedrive i Balule Nature Reserve

Trods trætheden efter den 32 timers lange rejse fra Danmark, blev vi vækket kl. 06.00. Der var lige tid til at få vand i øjnene og en hurtig brødskive, inden der var afgang kl. 06.30.

I dag har vi været på en morgen gamedrive i et område som er 35.000 hektar. Vi har fulgt dyrene, deres fodspor og lugte. Vi fik set zebraer, vortesvin, impalaer, kuduer, en lille skildpadde, som var på størrelse med to knyttede hænder og bliver kæmpe stor med en alder helt op til 200 år. Kæmpe biller, isfugle, mange firben, en leguan, vandrende pinde og smagt på en frugt der ligner vores mirabella, men som var mega sur. Efter 4 timer var vi retur i Campen, hvor en total lækker morgenbuffet ventede.

Under morgenmaden, var der et kort informationsmøde og ugens program blev uddelt. Her er strenge regler for, hvor man må færdes i Campen, da det ikke er helt ufarligt. I dagtimerne kan man gå næsten frit omkring, men om aftenen skal man blive på de oplyste flisegange og kun omkring hovedhuset og vores huse/værelser. Efter morgenmaden havde vi ”fri” til at nyde vores nye omgivelser. Så dagen blev brugt ved pølen (et kæmpe hit) for der var 32 graders varme.

Kl. 16.00 tog vi af sted på en eftermiddags og aften gamedrive i samme reservat som i morges. Dyrene har haft siesta og skal atter til vandhullerne. Vi fik set flere zebraer, giraffer, vortesvin, impalaer, vandbukke, smukke fugle og en enkel sort slange. Dyrene virker store og meget tæt på. Man er helt spændt og stirrer ud i naturen for at spotte de store dyr. De gemmer sig i græsset, bag buske og træer – så det er ikke helt nemt at få øje på dem. Her er meget frodigt, da det er starten på sommeren og det har regnet en hel del inden vi kom. Der er rigtig mange blade på træerne og græsset er grønt og højt.

Ved solnedgang standsede vi ved et meget smukt udkigspunkt. Vores rangers serverede iskolde drinks og nødder. Mørket falder hurtigt på, og ved 19.00 tiden kørte vi hjem gennem et næsten mørkt reservat. Det var lidt uhyggeligt, for man ved jo at dyrene er der. Vi kunne se deres øjne lyse når bilens lygter ramte dem.

Aftensmaden blev serveret kl. 19.30 på terrassen, som var oplyst af stearinlys og olielamper. Vores kok laver helt suverænt mad. Når maden er klar kommer han iført hvidt kokketøj og rasler med en slags instrument. Smiler meget genert og siger på dansk; ”Nu må vi godt gå til bords”. Han præsenterer også menuen på dansk, det lyder vildt sjovt. Han kan ikke dansk, men har kort forinden lært ordene og morer sig stort ved at gøre det. Og han får hver gang et kæmpe bifald.

Afrejse Danmark, 16.12.2010

Vores samlet rejse tid var sat til ca. 24 timer fra vi forlod Roskilde. Det er ikke altid det går som man forventer og slet ikke når der er kraftig snestorm i Frankfurt, hvor vi skulle mellemlande. Trods kraftig snefald og snefygning i Danmark, så kom taxaen som den skulle, DSB kørte efter planen, og afrejsen fra Kastrup var uændret. …lige indtil vi sad i flyet.

Der gik 4 timer før vi lettede fra Kastrup, da vi ikke kunne lande i Frankfurt (den var midlertidig lukket pga af kraftig snestorm). Da vi nåede til Frankfurt var flyet til Johannesburg lettet. Vi fik med møje og besvær om booket vores billetter og nåede i absolut sidste minut flyet til Johannesburg. Til gengæld var det Lufthansas nye store fly, A380 verdens største fly i 2 etager med fuld luksus. Som man hurtig kan regne ud, var vores næste fly til Phalaborwa også lettet og vi måtte om booke vores billetter endnu engang, blot til en anden lufthavn, Nelspruit.

At ens bagage når helskindet til endestationen er mere ualmindeligt end almindeligt. Vi var 11 af sted, så det skulle da være utroligt heldigt om alt vores bagage nåede frem. I Johannesburg skulle vi hente bagagen og sørge at få den med til Nelspruit. Desværre manglede én kuffert. Så vi måtte lige en tur forbi skranken for mistet bagage.

Nelspruit Lufthavn var vores første møde med 100% Sydafrikansk byggestil med stråtag og højt til kip. Det havde regnet meget kraftigt i 2 dage, så luften var fugtig og der duftede af soltørrede græs og bambus. Temperaturen der slog os i møde var 30 grader. Vi blev samlet op af Mr. Nelson, en ven af Balule River Camp, som bragte os til et opsamlingssted 2½ times kørsel fra lufthavnen. Opsamlingsstedet var en slags tankstation, hvor Balules egne folk stod klar til at køre os til rejsens mål. Vi nåede Balule River Camp sultne, tørstige og meget meget trætte efter ca. 32 timers rejse.

Trods en lang og hektisk dag uden ret meget mad og drikke, var vi rigtig glade for at nå Campen fredag som planlagt. Vi ankom i mørke, der bliver mørkt allerede kl. 19.00, så vi måtte vente med at se vores omgivelser til næste dag. Aftenen sluttede af med en dejlig let anretning på terrassen med masser af kolde fadøl ved lyden af en brølende løve, cikader og flodens brusen.