Vores samlet rejse tid var sat til ca. 24 timer fra vi forlod Roskilde. Det er ikke altid det går som man forventer og slet ikke når der er kraftig snestorm i Frankfurt, hvor vi skulle mellemlande. Trods kraftig snefald og snefygning i Danmark, så kom taxaen som den skulle, DSB kørte efter planen, og afrejsen fra Kastrup var uændret. …lige indtil vi sad i flyet.
Der gik 4 timer før vi lettede fra Kastrup, da vi ikke kunne lande i Frankfurt (den var midlertidig lukket pga af kraftig snestorm). Da vi nåede til Frankfurt var flyet til Johannesburg lettet. Vi fik med møje og besvær om booket vores billetter og nåede i absolut sidste minut flyet til Johannesburg. Til gengæld var det Lufthansas nye store fly, A380 verdens største fly i 2 etager med fuld luksus. Som man hurtig kan regne ud, var vores næste fly til Phalaborwa også lettet og vi måtte om booke vores billetter endnu engang, blot til en anden lufthavn, Nelspruit.
At ens bagage når helskindet til endestationen er mere ualmindeligt end almindeligt. Vi var 11 af sted, så det skulle da være utroligt heldigt om alt vores bagage nåede frem. I Johannesburg skulle vi hente bagagen og sørge at få den med til Nelspruit. Desværre manglede én kuffert. Så vi måtte lige en tur forbi skranken for mistet bagage.
Nelspruit Lufthavn var vores første møde med 100% Sydafrikansk byggestil med stråtag og højt til kip. Det havde regnet meget kraftigt i 2 dage, så luften var fugtig og der duftede af soltørrede græs og bambus. Temperaturen der slog os i møde var 30 grader. Vi blev samlet op af Mr. Nelson, en ven af Balule River Camp, som bragte os til et opsamlingssted 2½ times kørsel fra lufthavnen. Opsamlingsstedet var en slags tankstation, hvor Balules egne folk stod klar til at køre os til rejsens mål. Vi nåede Balule River Camp sultne, tørstige og meget meget trætte efter ca. 32 timers rejse.
Trods en lang og hektisk dag uden ret meget mad og drikke, var vi rigtig glade for at nå Campen fredag som planlagt. Vi ankom i mørke, der bliver mørkt allerede kl. 19.00, så vi måtte vente med at se vores omgivelser til næste dag. Aftenen sluttede af med en dejlig let anretning på terrassen med masser af kolde fadøl ved lyden af en brølende løve, cikader og flodens brusen.


Dejligt at kunne læse, at I er kommet godt frem. Nyd turen - Roskilde og Nordsjælland er efter alt at dømme fra medierne, begravet i sne.
SvarSletKære Hanne.
SvarSletHåber alt vel, trods den trælse start!! Jeg fik i dag din bonus-gave - - så nu bor der en tiger ovenpå min PC skærm!! Tusind tak.
Glædelig jul til dig og din familie.
m.v.h.
Lisbet
Hej Hanne
SvarSletSikke en lang rejse. Godt i kom frem.
Her hjemme er der sne, masser af sne og der snakkes om mange aflyste fly.
Tak for dit julekort. Må med skam indrømme at jeg slet ikke har fået sendt nogle i år.
Vil derfor sende en lille hilsen her og ønske dig og familien en glædelig jul. Ser frem til at vi ses i det nye år og glæder mig til at høre hvad du har oplevet på ferie.
knus laila